Parfume er en personlig ting, og udvalget er så stort, at det kan føles uoverskueligt at finde en duft, der passer. Det hjælper at kende nogle få begreber og at have en fast fremgangsmåde, når man afprøver dufte. Artiklen gennemgår de forskellige koncentrationer, opbygningen af en duft, de mest udbredte duftfamilier og nogle praktiske råd til at prøve parfume på huden, så valget bygger på mere end flasken og første indtryk.

Koncentrationer og holdbarhed

Parfumer inddeles efter, hvor stor en del af produktet der består af duftolier. Jo højere koncentration, desto længere holder duften normalt på huden, og desto dyrere er den som regel. De mest almindelige betegnelser er:

  • Eau de cologne: den letteste form med lav koncentration, som ofte føles frisk og hurtigt fordamper.
  • Eau de toilette: en let duft, der egner sig til hverdag og varme dage.
  • Eau de parfum: en kraftigere duft, der holder længere og ofte bruges både til hverdag og fest.
  • Parfume eller extrait: den mest koncentrerede form, hvor få dråber ofte er nok.

Holdbarheden afhænger dog ikke kun af koncentrationen. Hudtype, temperatur og duftens sammensætning betyder også noget. Tør hud holder sjældent på duft lige så længe som fed hud, og tunge, harpiksagtige dufte holder generelt længere end lette citrusdufte.

Noter og duftfamilier

En parfume er bygget op i tre lag, som kaldes noter. Topnoterne mærkes først og forsvinder efter kort tid, hjertenoterne udgør duftens kerne og viser sig efter nogle minutter, og basisnoterne er de dybe, tunge elementer, som bliver tilbage i flere timer. Derfor kan en duft lugte meget forskelligt, når den lige er sprayet på, og når den har ligget på huden en time.

Duftene samles ofte i familier, hvilket gør det lettere at indsnævre valget:

  • Blomsterdufte: baseret på blomster som rose, jasmin eller lilje. De kan være lette eller tunge.
  • Orientalske eller ravbaserede dufte: varme, krydrede og søde dufte med vanilje, harpiks og krydderier.
  • Chypre: dufte med en jordagtig basis af mos og træ og ofte en frisk citrustop.
  • Fougère: aromatiske dufte med lavendel og urter, der oprindelig blev knyttet til herredufte, men som bruges af alle.
  • Friske og citrusdufte: lette og rene dufte, som passer til sommer og dagligdag.
  • Træagtige dufte: dufte med noter af cedertræ, sandeltræ og lignende, som ofte virker rolige og dybe.

Hvis du ved, at du kan lide blomsterdufte, men ønsker noget varmere, kan du kigge på dufte, der blander blomster med ravnoter eller krydderier. Kender du allerede nogle favoritter, kan du bede en rådgiver om at finde dufte i samme familie.

Sådan prøver du dufte

Dufte ændrer sig på huden, og derfor er papirstrimler ikke nok. Sprøjt en lille mængde på håndleddet eller i albuebøjningen, og lad den ligge i en halv time eller mere, før du beslutter dig. Gnid ikke håndleddene mod hinanden, da friktion kan ændre duften. Prøv kun to eller tre dufte ad gangen, da næsen hurtigt bliver træt, og hav gerne en neutral lugt som kaffebønner eller din egen bluse at dufte til imellem.

Det kan være en fordel at prøve dufte i en fysisk butik, hvor du kan dufte til flere varianter og få en vurdering af, hvordan de passer til dig. Online kan du til gengæld sammenligne beskrivelser og anmeldelser i ro og mag, og mange steder kan man bestille små prøver, før man køber en hel flaske.

Valg efter brug og anledning

Overvej, hvornår og hvor du vil bruge duften. Lette og friske dufte passer til dagen, til arbejde og til varmt vejr, mens tunge, krydrede og søde dufte ofte fungerer bedre om aftenen og i den kolde årstid. Husk også, at andre mennesker kan blive generet af kraftige dufte i små rum eller på arbejdspladsen.

Din personlighed og livsstil kan spille ind, men der findes ingen faste regler. Nogle foretrækker en signaturduft, som de bruger hele året, mens andre skifter efter humør og sæson. For at parfumen holder sig bedst, bør den opbevares på et mørkt og køligt sted uden store temperatursvingninger, og flasken bør ikke stå i badeværelsets fugtige luft eller i direkte sollys.