Hvornår har du sidst sat dig ned med en bog, og så været så opslugt af den, at du læste den færdig på en enkelt dag? Jeg kan huske, at det var noget jeg gjorde flere gange som barn. Jeg fandt bøger helt og aldeles fantastiske dengang: det var hele verdener man kunne forsvinde ind i bare ved at læse dem. Men med tiden forsvandt læselysten. Mange voksne i dag har ikke læst en eneste bog i løbet af det sidste år. Selv fik jeg åbnet en bog i ny og næ, men det tog mig let flere måneder at komme igennem en gennemsnitlig roman. Lysten til at læse var der, men magien var væk ? og dermed motivationen for rent faktisk at få det gjort.
Jeg begyndte at tænke over, hvad det mon var, der gjorde det så svært at læse nu. Hvorfor kunne selv en rigtig god bog ikke holde min opmærksomhed? Jeg valgte at gå videnskabeligt til værks, og lagde en notesblok ved siden af min bog. Hver gang jeg lagde bogen fra mig, skrev jeg ned, hvad der havde fået mig til at stoppe med at læse. Efter et par måneder var der nogle tydelige mønstre. De to ting, der hyppigst gik ud over min læselyst, var støj og bip-lyde. Støjen kom ovre fra min nabo, der efterhånden har istandsat sit hus i 2 år, og ikke ser ud til nogensinde at ville gøre det færdigt. Han hamrer, borer eller saver på fuldstændigt vilkårlige tidspunkter, så der er aldrig nogen garanti for, at man kan sidde i fred. Bip-lydene kom fra min mobiltelefon, som jeg jo altid havde i lommen. Hver gang den bippede, så fandt jeg den helt automatisk frem og kiggede på den. Det var næsten altid noget ligegyldigt der sagtens kunne vente. Jeg burde jo så bare lægge telefonen væk, og læse videre i min bog? Men jeg endte næsten altid med at åbne Facebook eller klikke mig ind på nogle nyheder.
Jeg tror min hjerne er blevet så vant til, at suge overskrifter og hurtige små stykker information til sig fra mobiltelefonen, at den slet ikke har tålmodigheden til at læse en bog. Efter at have læst en bog i 5 minutter begyndte jeg at føle mig rastløs, og jeg havde en underlig lyst til at hive telefonen frem og lave et eller andet på den i stedet. Det er da klart man ikke kan fortabe sig i en bog, når man har det sådan.
Nu kendte jeg problemerne. Hvad kunne løse dem? For at vænne min hjerne til at forholde sig til en enkelt historie i længere tid, så tænkte jeg, at lydbøger kunne være en god idé. En lydbog fortsætter selvom jeg bliver distraheret, og jeg kan bruge min rastløse energi på at vaske op eller lignende, mens jeg lytter. Jeg købte mig en bluetooth højtaler til at høre lydbøger på, og den viste sig hurtigt at være brugbar til det andet problem også! Når jeg sætter mig ned og åbner en bog, så sætter jeg nu noget roligt baggrundsmusik på. Musikken dækker over støjen ovre fra naboen, og det gør det langt lettere at fokusere på min læsning. Den bluetooth højttaler var altså den gadget der skulle til for, at jeg begyndte at læse bøger igen.
