Vin har gennem århundreder været en del af madkulturen i mange lande, og visse stilarter har holdt deres plads, uanset hvordan smag og trends ændrer sig. En klassiker i vinens verden er typisk en stil, der er veletableret, let at genkende og tilgængelig i mange prisklasser. Nogle vine kan desuden udvikle sig gunstigt over tid, hvis de opbevares rigtigt, mens andre er bedst, mens de er unge og friske. Her er fem vintyper, som mange regner for klassikere:

  • Champagne og anden mousserende vin lavet på flaskegæring
  • Kraftig rødvin baseret på cabernet sauvignon og merlot
  • Pinot noir
  • Riesling
  • Chardonnay

Champagne og anden mousserende vin

Navnet champagne er forbeholdt mousserende vin fra det franske område af samme navn. Boblerne opstår ved en anden gæring i selve flasken, og når vinen får lov at hvile længe på bundfaldet, udvikler den ofte noter af brød, nødder og modne frugter. Champagne forbindes især med fester og højtider, men den fungerer også til mad, for eksempel til skaldyr, salte forretter og friturestegt mad, fordi syren og boblerne renser ganen. Mousserende vin lavet efter samme metode findes i flere lande og prisklasser, og den kan være et godt sted at starte, hvis man vil lære stilen at kende.

Rødvin: cabernet sauvignon og pinot noir

Kraftig rødvin baseret på druerne cabernet sauvignon og merlot er tæt forbundet med den franske region Bordeaux, men stilen findes i dag i vinlande over hele verden. Vinene har ofte et markant indhold af tanniner, som giver en tør fornemmelse i munden, og det gør dem velegnede til lagring og til mad med meget smag og fedme, som oksekød, lam og lagret ost. Efter nogle års modning bliver tanninerne ofte blødere, og vinen får mere sammensatte noter af tobak, læder og tørret frugt.

Pinot noir er en lettere og mere elegant rødvin med syrlig rød frugt og en blødere struktur. Druen er kræsen og trives bedst i kølige områder, hvor den kan modne langsomt, og Burgund i Frankrig er det mest kendte eksempel. Pinot noir passer til lyst kød, fjerkræ, svampe og mange retter, hvor en tung rødvin ville fylde for meget.

Hvidvin: riesling og chardonnay

Riesling er en aromatisk drue med høj syre, som giver vinene friskhed og lang holdbarhed. Den laves i alt fra knastør til sød stil og dyrkes især i Tyskland, Alsace og dele af Østrig. Duften kan minde om citrus, æble og blomster, og med alderen kan der opstå noter af honning og sten. Vinen passer godt til fisk, kyllingeretter og krydret mad, hvor en smule sødme og høj syre kan balancere styrken.

Chardonnay er en af verdens mest udbredte hvidvinsdruer og kan smage meget forskelligt, afhængigt af hvor den er dyrket, og hvordan vinen er lavet. Fra kølige områder bliver vinene ofte stramme og friske, mens varmere egne giver mere moden frugt. Hvis vinen er modnet på egetræsfade, får den desuden noter af vanilje og smør, mens en vin fra rustfri tank er lettere og mere ren i smagen.

Sådan vælger du blandt klassikerne

Valget afhænger af anledning, mad og budget. Mousserende vin passer til velkomsten og til fejringer, mens en kraftig rødvin ofte bruges til en langsom middag med kød. Pinot noir og chardonnay er alsidige og kan stå til mange typer måltider. Riesling er et godt valg, hvis maden er krydret eller indeholder fisk. Serveringstemperaturen har stor betydning: hvidvin og mousserende vin skal serveres afkølet, mens rødvin normalt smager bedst ved lidt under stuetemperatur.

Vin, der skal gemmes, bør ligge køligt, mørkt og uden store temperatursvingninger. Alkohol bør nydes med måde, og mange finder, at det er lettere at opdage sin egen smag ved at prøve forskellige stilarter i små mængder, for eksempel ved en vinsmagning, frem for kun at holde sig til én drue eller én producent.