Når børn leger, undersøger de både tingene omkring sig og deres egne muligheder. En klods kan blive en del af et tårn, en telefon eller mad i et legekøkken. Legetøj giver materiale til sådanne forsøg, men det er barnets brug af det, der former aktiviteten.
Derfor behøver legetøj ikke have mange funktioner for at give plads til læring. Enkle genstande kan bruges på forskellige måder, og den samme leg kan skifte retning undervejs. Det afgørende er blandt andet, om barnet får mulighed for at deltage, gentage og afprøve egne ideer.
Bevægelse og undersøgelse med hænderne
Puslespil, klodser og modellervoks giver forskellige muligheder for at bruge hænderne. Barnet kan dreje en brik, presse et materiale sammen eller undersøge, hvor meget et tårn kan bære. Aktiviteten handler både om selve bevægelsen og om at se, hvad handlingen fører til.
Legetøj til større bevægelser kan give en anden slags udfordring. Bolde og redskaber til balance inviterer til at koordinere kroppen med omgivelserne. Udstyr og underlag skal passe til aktiviteten, og en voksen kan hjælpe med at skabe rammer, hvor barnet kan prøve sig frem uden unødige farer.
Rolleleg og fælles aftaler
I rolleleg kan børn undersøge situationer fra hverdagen. Et legekøkken eller en dukke giver anledning til at lave aftaler om, hvem der gør hvad. Når flere deltager, bliver det også nødvendigt at lytte til hinandens forslag og håndtere, at legen kan forstås på forskellige måder.
En voksen kan deltage uden at bestemme hele forløbet. Det kan være ved at følge barnets initiativ eller stille et åbent spørgsmål om det, der sker. Nogle børn foretrækker at se på først, mens andre hurtigt finder en rolle. Begge dele kan være en del af at finde sig til rette i legen.
Fantasi og løsninger uden facit
Tegneredskaber, byggematerialer og udklædning kan bruges uden et bestemt slutresultat. Barnet kan ændre planen, kombinere dele på nye måder eller begynde forfra. Når et projekt ikke lykkes som tænkt, kan der opstå anledning til at afprøve en anden løsning.
Det kræver ikke, at hver aktivitet bliver forklaret som en øvelse. Leg må også være sjov, rolig eller gentagende. Hvis voksne hele tiden vurderer resultatet, kan opmærksomheden flytte sig fra barnets nysgerrighed til spørgsmålet om at gøre noget rigtigt. Tid til fordybelse kan derfor være lige så relevant som nyt legetøj.
Alder, sikkerhed og barnets interesser
Aldersangivelse og advarsler er vigtige udgangspunkter ved valg af legetøj. Små dele, løse komponenter og ødelagte materialer kræver særlig opmærksomhed. Legetøjet skal også passe til de børn, der deler rummet, så mindre søskende ikke får adgang til dele, som kun er egnede til større børn.
Interesser og erfaringer spiller samtidig ind. En aktivitet, som er for svær, kan kræve hjælp eller en enklere begyndelse. Noget velkendt kan omvendt få nyt indhold, hvis rammerne ændres. En overskuelig samling, som barnet kan finde rundt i, giver mulighed for selv at vælge og vende tilbage til legen.
Legetøj kan således understøtte mange forskellige erfaringer, men erstatter ikke samvær og plads til at udforske. Variation mellem fælles aktiviteter, selvstændig leg og bevægelse giver barnet flere måder at deltage på i sin egen hverdag.
