I et samfund, hvor sundhedsdiskursen er i højsædet og mange forsøger at leve efter de udstedte regelsæt, der findes for at opretholde et stabilt helbred, kan det være svært at følge med i de mange ?do?s and don?ts?.
Sundhed kan være mange ting, men set fra et samfundsmæssigt perspektiv handler sundhed udelukkende om dit fysiske helbred. Dette skyldes, at det oftest er dette, der er den dominerende faktor i forbindelse med sygdom og arbejdsvitalitet.
Fysisk sundhed handler om motions- og kostvaner, der er essentielle for at kunne fungere i det daglige uden at blive doven, træt, fedladen eller underernæret.
Kost er grundlæggende for et fysisk og psykisk stabilt helbred
?Man er hvad man spiser?, er et udsagn som alle har hørt mindst én gang i deres liv. Dog er der en vis sandhed i dette, da kosten i den grad er med til at definere, hvordan ens krop og sind har det.
Hvis ikke ens kost er tilpasset ens daglige energibehov vil man hurtigt føle sig træt og sløv og derved ikke kunne yde dét man skal i hverdagen ? hverken i privaten eller på arbejdspladsen.
Sundhed og kost går hånd i hånd, hvilket skyldes de retningslinjer som den danske sundhedssektor har udstedt. Tilbage i tiden startede man med kun at have 8 kostråd, hvor man nu skal efterstræbe at leve efter 10 kostråd.
Der er dog en mening bag galskaben med disse mange kostråd, ikke alene for at sørge for vores psykiske helbred i forbindelse med træthed og overskud, men også i forbindelse med sygdomsforebyggelse.
De ti kostråd er skabt for at mindske risikoen for, at de danske forbrugere ender på sygehusstuer grundet livsstilssygdomme, der kommer i forbindelse med mangel eller overflod af bestemte fødevaretyper.